• joey_moey@feddit.dk
    link
    fedilink
    English
    arrow-up
    0
    ·
    8 months ago

    Forbud fungerer aldrig, og kan tvært imod have en negativ effekt. Bedste eksempel er nok alkoholforbudet i USA, der var så upolulært at det kun holdt i 3 år, og de har stadig problemer med den organiserede kriminalitet der opstod som følge. Jeg kan garantere at et tobaksforbud bare vil medføre massive indtægter til rockere og bander og hvem der ellers har ressourcer og netværk til at organisere smugling og salg.

    Derudover er priserne allerede hævet så meget, at det har krydset smertegrænsen for de fleste rygere. Det har faktisk nået et punkt, hvor man af princip bør købe smuglersmøger, ikke for at spare pengene, men i protest mod afgifterne. Prisstigninger er en doven og uinspireret indsats, der kun påvirker de svageste i samfundet. Hvis man vil forebygge rygning, så er der mange og bedre måder at gøre det på.

    Hvad angår lugtgener i det offentlige rum, så har jeg ikke meget til overs for folks brok. Jeg anerkender at det generer, men det er der altså mange ting der gør. Og hvis vi først starter på den glidebane, som det er at forbyde ting som hovedparten ikke bryder sig om, så er det kun et spørgsmål om tid før turen kommer til ting man selv holder af. Mit gæt er at når rygerne er nedkæmpet, så bliver det de overvægtige bagefter, og før eller senere går vi efter det harmløse såsom fortnite eller curling eller whatever. Uanset hvad, så er det udansk og lugter af fascisme.

    • SorteKanin@feddit.dkM
      link
      fedilink
      arrow-up
      0
      ·
      8 months ago

      Jeg anerkender at det generer, men det er der altså mange ting der gør.

      Jeg tror de fleste sagtens kan klare lugten, men passiv rygning har jo reelle sundhedskonsekvenser for andre. Det kan man ikke sige om meget andet der generer i det offentlige rum.

      Synes din sidste paragraf går lidt over i slippery slope fallacy. Jeg ville ikke kalde det “fascisme” at forbedre folkesundheden så vidt muligt. Hvis der er noget der er umoralsk er det da tobaksindustrien.

      Men det kan sagtens være du har ret i forhold til forbud. Men der er vel andet man kan prøve. Hvis man får forbruget langt nok ned vil et forbud på et senere tidspunkt måske være mere acceptabelt.

    • Klorofyl@feddit.dkOPM
      link
      fedilink
      arrow-up
      0
      ·
      8 months ago

      Forbud fungerer aldrig, og kan tvært imod have en negativ effekt. Bedste eksempel er nok alkoholforbudet i USA, der var så upolulært at det kun holdt i 3 år, og de har stadig problemer med den organiserede kriminalitet der opstod som følge.

      Jeg tror ikke nødvendigvis man kan sammenligne usa i 1920erne med Danmark i 2024. Men der var faktisk på samme tid en lignende situation i dk. Mange sejlede rundt i brændevin og kunne ikke passe livet. I 1917 indførtes brændevinsskatten, der 11 doblede brændevinsprisen og skabte forbudslignende tilstande. Skatten medførte at alkoholforbruget faldt til ca 5 liter ren alkohol pr person over 14 år pr år. Skatten er med tiden blevet udhulet, mens vi samtidig er blevet mere velhavende, og forbruget steg fra 1960 til 1980 til ca 11 liter ren alkohol om året pr person over 14 år. Selvom vi siden 1980erne er blevet endnu rigere, og afgifterne på alkohol ikke er steget, er forbruget ikke steget. Noget tyder altså på et den viden vi har om alkohols skadevirkninger i dag spiller en rolle i hvor meget alkohol vi vælger at indtage. Måske gør det samme sig gældende for smøger.

      Der har været sindsygt mange forbud mod rygning de sidste 20 år. Da jeg var barn røg man i toget og i restauranter fx. Jeg kunne sim barn løbe på tanken efter smøger til min far ( ekspedienten vidste jo ikke at det var til min far. Ingen stillede spørgsmål til min alder. Alle disse forbud virker fint og bliver generelt overholdt.

      Derudover er priserne allerede hævet så meget, at det har krydset smertegrænsen for de fleste rygere. Det har faktisk nået et punkt, hvor man af princip bør købe smuglersmøger, ikke for at spare pengene, men i protest mod afgifterne. Prisstigninger er en doven og uinspireret indsats, der kun påvirker de svageste i samfundet. Hvis man vil forebygge rygning, så er der mange og bedre måder at gøre det på.

      Har hørt nogle podcasts om emnet. Forskning viser at høje priser hjælper på hvor meget folk ryger. Og meget vigtigt: hvor hyppigt folk starter med at ryge.

      Dog er afgifterne blevet kritiseret for at være for lave. Priserne skal endnu højere op før de har en reel effekt. Ja, der kommer et øget grænsehandel. Men alt i alt har det en gavnlig effekt på hvor mange der starter med at ryge.

      Mit gæt er at når rygerne er nedkæmpet

      Rygere skal ikke nedkæmpes. Tværtimod, skal de have hjælp til at bryde afhængigheden. De fleste rygere vil gerne stoppe. Ligesom alkoholikere og narkomaner også ønsker at stoppe, kan de ikke, da afhængighed er en sindsygt kradsbærstig modstander.

      Btw er passiv fedme ikke skadeligt.