This is pretty much all incorrect. CRISPR didn’t have anything to do with Lulu and Nana not being born with HIV, we have known how HIV-infected men can safely become fathers for years now. The standard practice of “sperm washing” and IVF ensured that, CRISPR was completely unnecessary.¹ The reason the parents accepted He’s plan is because in China, HIV positive fathers are not allowed to do IVF regularly.² Chinese often go abroad to get IVF done, but presumably, these parents couldn’t afforded it. Not to talk about how He completely disregarded informed consent, giving them 23 complex pages, barely mentioning that they were doing gene editing, representing the whole thing as a "HIV vaccine"³

¹: https://www.pennmedicine.org/news/news-blog/2017/june/how-hiv-positive-men-safely-become-fathers

²: https://www.technologyreview.com/2022/04/04/1048829/he-jiankui-prison-free-crispr-babies/

³: https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC6490874/#pbio.3000223.ref008

+1 til Systemsprenger. Jeg så den sidste år og var dybt imponeret. Jeg vidste slet ikke at det var muligt for børn at spille så godt

Jeg har set filmen “Le Procès Goldman” (I mangel på en officiel dansk titel foreslår jeg Halløj i Retssalen). Det er et hammereffektivt kammerspil, hvor der uden musik og uden flashbacks - alle scener foregår i retten, eller i Goldman’s celle lige ved siden af - bliver skabt en spændende film, der trækker en med en i stemningen af retssalen, og portrætterer samfundsdebatten i 70’erne om den radikale venstrefløj, og racismen og antisemitismen som det var i Frankrig den gang. Især Arieh Worthalter, som spiller hovedrollen har spillet ham super godt, og har virkelig gjort sig fortjent til sin César.

Den udkom for to år siden, og det er egentligt lidt sjovt jeg ikke fik set den før nu. Jeg tror det kan have noget at gøre med at Anatomie d’une chute, som desuden også er en fantastisk film, men også er et fransksproget retssalsdrama udkom to måneder før, og simpelthen overdøvede den? Jeg syntes i hvert fald man skal se dem begge.

Jeg tror den er svær, med så velkendt en figur. Så vil jeg hellere fremhæve feltmarskalen Michel Ney. Han var en af dem som trådte i tjeneste hos Kong Ludvig den 18. efter Napoleons første abdikation. Men da Napoleon vendte tilbage fra Elba, stillede Michel Ney sig igen på kejserens side, hvilket efter Waterloo resulterede i en krigsret hvor han stod til at blive dømt for landsforræderi. Men Michel Ney var født i Sarrelouis, som efter napoleonskrigene overgik til Preussien. Så hans advokat argumenterede i retten for, at siden han slet ikke var franskmand, men rent faktisk tysker, kunne man ikke kende ham skyldig i landsforræderi. Da Ney hørte det demonstrerede han indgående, og insisterede på at blive skudt, hvilket dommen også blev til. Det blev fuldbragt den 7. December i Luxemborgshaven i Paris. uden bind for øjnene og – angiveligvis fordi der ikke var andre villige – gav han selv ordren.

That’s a bit of a stretch no? Are Ukrainians themselves biological weapons? Is punching a Russian soldier a war crime?

Jeg har lige læst Andrew Roberts’ napoleonbiografi. På otte hundrede sider er det noget af en moppedreng, men bogen er temmelig underholdende alligevel. Forfatteren er englænder, men også noget af an napoleon-fanboy, så han ender med at skrive en stor del af bogen fra en forsvarsposition.

Jeg tog primært fat i bogen fordi jeg ikke vidste en pind om den æra af europæisk historie, og følte mig dum som resultat. Det har åbnet mine øjne for en fascinerende tidsalder af fransk historie, mængden af omvæltninger deromkring har været enorm. Det næste bliver nok noget Balzac.

Jeg så en post på Reddit et halvt års tid siden, og har lurket med jævne mellemrum :)